Køge Svømmeklub har en af landets bedste konkurrenceafdelinger, hvor vi kan tilbyde træning der tilpasses den enkelte svømmers alder, ambitioner og niveau.

Hvis du gerne vil vide mere om muligheder er du velkommen til at kontakte daglig leder Morten Kvisgaard på morten@ksk.dk / tlf. 22 79 22 81 eller Cheftræner Daniel Højme på Daniel@ksk.dk / tlf. 60 15 78 41

A-holdet:

A-holdet er for klubbens bedste seniorer og juniorsvømmere med nationalt og internationalt niveau. På A-holdet arbejdes der dagligt for at skabe og vedligeholde de bedste rammer for, der gør det muligt for vores svømmere at kunne præstere.

Som svømmer på A-holdet forventes det at svømmerne selv driver sit projekt med daglig sparring og coaching fra holdets trænere.

Træningsmængden kan variere fra svømmer til svømmer, men den normale træningsmængde ligger mellem 8-10 svømmepas med tilhørende dryland. Dertil kommer styrketræning på mellem 2-3 gange om ugen. Den enkelte svømmer planlægger træningsmængde i samråd med sin træner.

Som svømmer på A-holdet forventes det, at man er dedikeret til sin træning og er loyal til sin klub og holdkammerater.

B-holdet:

B-holdet er for klubbens bedste årgangs- og yngste juniorsvømmere. På B-holdet arbejder vi dagligt på at udvikle og dygtiggøre svømmere, så der på sigt kan konkurreres på nationalt og internationalt niveau som senior.

Vi bestræber os på at skabe svømmere med et bredt teknisk fundament, der gør det muligt at konkurrere i alle discipliner. Svømmere på B-holdet skal ydermere kunne tage ansvar for egen indsats. Vi bestræber os på at skabe svømmere, der kan forstå at tage ansvar for egen træning og udvikling, således de er bedst muligt rustet til en seniorkarriere på A-holdet. Vigtigst er, at man som svømmer i KSK trives med at træne for at kunne konkurrere.

Træningsmængden på B-holdet kan variere, men den normale ugentlige mængde er på 8-9 pas inklusiv dryland/styrketræning.

Som svømmer på B-holdet forventes det, at man er dedikeret og loyal til sin sport, sin klub og sit hold.

Fasttrack: På B-holdet har vi fasttrack og bobleordninger, hvor udvalgte svømmere med højt sportsligt niveau, får ekstra sparring med A-holdet. Disse tilbud er oftest relateret til træning eller stævner.

C-holdet:

C-holdet er holdet, hvor vores ældste børne- og yngste årgangssvømmere.

På C-holdet 4 arbejder vi dagligt på at udvikle alsidige svømmere, der mestrer basale tekniske færdigheder. På dette hold sker der en forøget træningsbevidsthed hos svømmerne. Svømmerne lærer at sætte sig personlige mål og forstå sammenhængen mellem indsats og præstation.

Vi bestræber os på at skabe svømmere med et bredt teknisk fundament, der gør det muligt at træne alle discipliner. På C-holdet forstår man at fællesskabet kommer før individuelle præstationer.

Træningsmængden på C-holdet kan variere, men den normale ugentlige mængde er på 5-6 pas inklusiv dryland.

FasttrackPå C-holdet har vi fasttrackordninger, hvor udvalgt svømmere med bred tekniske alsidighed og engagement får tilbudt ekstra træning med B-holdet.

D-holdet:

D-holdet er for vores helt unge børnesvømmerne. På dette hold arbejdes der på at introducere konkurrencesvømning for børn og forældre.

På D-holdet arbejder vi dagligt på lære vores unge svømmere de helt basale bevægelser i vand og de 4 svømmedicipliner.

På dette hold lærer svømmerne at mestre færdigheder, og de bliver introduceret for små konkurrence internt og lokalt.

Vi bestræber os på at skabe svømmere med et bredt teknisk fundament, der gør det muligt at træne alle discipliner. På D-holdet forstår man at fællesskabet kommer før individuelle præstationer.

Den normale ugentlige træningsmængde er på 3-4 pas inklusiv dryland.

Delfinholdet:

Delfinholdet er for klubbernes svømmere, der udviser stor glæde og trivsel i vandet. Delfinholdet fungerer som et rekrutteringshold til KSKs konkurrencehold. På dette hold arbejdes der udelukkende på at introducere svømning for børn og forældre.

Vi bestræber os på at skabe et trygt og rart miljø, hvor svømmerne trives med at bliver undervist og udfordret i vand.

Den normale ugentlige træningsmængde er på 2-3 pas inklusiv dryland/gymnastik og leg

 

Vores sponsorer