Sommerstævne 2024 - Svømmeskolen

Antal tilmeldte: 19 Pris: 0 DKK Lokation:
Scheelsvej 2a
4681 Herfølge
Dato:
15-06-2024 12:15 - 20:00
Sidste frist for tilmelding:
10-06-2024
Beskrivelse

KSK Sommerstævne og Sommerhygge 2024!

Køge Svømmeklub og stævne udvalg inviterer til Sommerstævne for K-afdelingen og Svømmeskolen, hvor der efterfølgende er sommerhygge med grill, socialt sammenvær og en masse have spil. Det bliver en dag fyldt med sjov, hygge og svømning for alle KSK svømmere og forældre.

Sommerstævnet er lørdag d. 15. Juni m. opvarmning kl 12:15 og stævnestart 13:15 i Herfølge Svømmehal.

Svømmeskole løbene skal give børnene en mulighed for at få en god stævne oplevelse og er derfor uden ”regler” og handler om at gennemføre. Alle deltager vil modtage en medalje for at deltage, lige efter løbene. På dagen vil Svømmeskolelederen være til stede og hjælpe jer i gang. Løbene ses nedenfor og foregår i det store bassin på langs.

Løb 1 – 25 m med hjælpemiddel (plade, søhest eller forældre)

Løb 2 – 25 m 25 m siddende på Aquaworm (søhest)

Løb 3 – 25 m fri u. hjælpemiddel (Svøm en bane som du har lyst til)

Løb 4 – 25 m forhindringsbane (kravl over plade og dyk igennem ring og hent ring op)

Det er en god ide at medbringe: Svømmebriller, ekstra håndklæde, snacks og tørt tøj, til at holde varmen i hallen.

Kunne du tænke dig at deltage? Tilmeld dig eventet her.

Sommerhygge

Efter stævnet er der mulighed for at deltage i sommerhygge, Efter stævnet er der rundbold for svømmere og søskende. For forældre er der kongespil-turnering. Tilmelding til Kongespil-turnering sker under selve stævnet. Vi håber, at så mange, som overhovedet muligt, vil deltage.

Når rundbold og kongespil er slut, er det tid til at spise sammen og hygge os endnu mere. Vi har arrangeret en fællesspisning for alle, der har lyst til at være med. Fællesspisningen starter ca. kl. 17.30 og slutter, når vi er mætte og trætte.

Til fællesspisningen skal I selv medbringe kød til grillen og tilbehør til jeres egen familie samt drikkelse. Husk også at tage jeres eget service, stole og borde med. (Vi hjælper alle hinanden med at rydde op bagefter.) Vi sørger for to store grille. Vi sørger for desserten, så I kan glæde jer til noget sødt og lækkert. For at have nok dessert vil vi gerne vide, hvor mange i alt at I kommer fra hver familie. Tilmeld dig sommerfesten og noter deltager antal her Tilmelding - sommerhygge

Ved spørgsmål kontakt Svømmeskoleleder  - Amalie Jensen, svoemmeskoleleder@ksk.dk

Med Venlig Hilsen

Stævneudvalget og svømmeskoleleder

Ekstra information

Løb 1 – 25 m med hjælpemiddel (plade, søhest eller forældre)
Løb 2 – 25 m 25 m siddende på Aquaworm (søhest)
Løb 3 – 25 m fri u. hjælpemiddel (Svøm en bane som du har lyst til)
Løb 4 – 25 m forhindringsbane (kravl over plade og dyk igennem ring og hent ring op)
Vi deltager i fællesspisning efter (notere antal)

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 0 DKK

Du skal være logget ind og aktivt medlem for at deltage

Vores sponsorer